De 750 ansatte i SAS Cargo i Danmark bliver løbende opdateret om virksomheden, interne møder og kvalitetstal via 15 dynamiske opslagstavler. Kommunikationschef Ulrik Marschall er initiativtageren til informationen via storskærme, der er sat op på strategisk vigtige steder, hvor medarbejderne går og står.
Hvordan opstod behovet for at informere via InfoBoards? ”Omkring 60 procent af de ansatte sidder ikke foran en computerskærm. De sørger typisk for at modtage fragten fra vognmænd, pakke fragten på paletter og køre den ud til flyet. Vores primære informationskanal er vores intranet, men da mange af vores medarbejdere ikke arbejder ved en computer, blev vi nødt til at finde alternative måder at informere dem om virksomheden og om lokale forhold.. Nu får de korte informationer på storskærme, hvor de er, og det er det primære formål med InfoBoards at øge informationen til medarbejderne.”
Hvilke informationer lægger I på InfoBoards? ”Vi har valgt at dele skærmen op med to typer information. Dels den generelle information om virksomheden, som optager en tredjedel af skærmbilledet, og er på alle skærmene. F.eks. regnskabstallene for et kvartal. Dels lokal information, der kun kommunikeres på skærme til den afdelings medarbejdere, som det er relevant for. F.eks. afdelingsmøde eller kvaliteten af produktionen i denne uge.
Hvad betyder InfoBoards for medarbejderne? ”Vi fokuserer på øget information og medarbejdertilfredshed. Medarbejderne ønsker mere information om virksomheden og kan nu få det i kort form uden at skulle bruge en computer. Ønsker de yderligere uddybning af et specifikt emne, må de søge på Intranettet. Den dynamiske opslagstavle fanger deres opmærksomhed, og mange flere kan modtage et fælles budskab samtidig. Det er med til at skabe en fælles forståelse for virksomheden, og det kan hæve kvaliteten af arbejdet.
Hvorfor valgte I InfoBoards? ”Vi undersøgte markedet, og alternativet var et meget simpelt system uden særligt mange funktioner. Med InfoBoards har vi fået et meget fleksibelt system, hvor der er flere udviklingsmuligheder og stort set ingen begrænsninger ud over dem, vi selv sætter.”
Fakta om SAS Cargo
- 1.400 ansatte i Danmark, Sverige og Norge (cirka 130 udenfor Skandinavien)
- 60 procent af medarbejderne arbejder ikke ved computerskærme
- 15 InfoBoards installeret i Danmark siden sommeren 2006
- InfoBoards installeres i Sverige og Norge i 2007
|