På Rose Poultry bliver en fjer ikke til ti høns
| | På fjerkræsfabrikken Rose Poultry i Skovsgaard i Nordjylland, bliver en fjer aldrig til ti høns. For her tilstræber ledelsen at informere medarbejderne løbende på storskærme. Det sker, uanset om det handler om arbejdsulykker, varsling af overarbejde, ledelsesbeslutninger eller forslag fra medarbejderne.
Fabrikschef Per Alan Jensen er en af initiativtagerne bag her-og-nu-information på storskærme på Danmarks største fjerkræftsproduktionsvirksomhed, der også har fabrikker i Vinderup og Padborg. Ledelsens mål er at informere medarbejderne senest et kvarter efter begivenheden er indtruffet, eller ledelsesbeslutningen er taget.
| 
| Hvordan opstod behovet for at informere via InfoBoard? ”De sidste tre år har vi brugt meget tid på at uddanne medarbejderne, og derfor har de fået et større behov for mere her-og-nu-information. Informationer på papir blev opfattet som gamle nyheder. Medarbejderne efterspurgte information online. Vi prøvede en overgang at lade en sekretær lave power point, som blev lagt på skærmene. Men nu kan jeg selv logge på og skrive informationerne. Med InfoBoard er vi tæt på det unikke.”
Hvilke informationer lægger I på InfoBoard? ”Vi har delt skærmen op i fire rubrikker. En der fortæller om, hvilke gæster der besøger virksomheden. Et mødemodul, der gør det synligt for alle, hvad fabrikschefen og produktionschefen laver. Et nyhedsmodul, hvor medarbejderne hele tiden kan orientere sig om, hvad der sker ude omkring i verden. Og endelig et tekstmodul, hvor vi f.eks. fortæller om arbejdsulykker, som vi har 25 af om året. Ved hurtig information undgår vi rygtedannelser. Informationerne opdateres automatisk løbende med f.eks. sygefravær, og hvad det koster i lønudgifter.
| | InfoBoard understøtter LEAN ved, at vi informerer om, at fru Hansen er kommet med en idé om, at vi skal have et cykelskur. Vi sætter navn på, så alle kan se, hvem forslaget kommer fra. Tidligere fik vi ofte at vide, at ledelsen gjorde medarbejdernes idéer til deres egne. Nu informerer vi straks om idéen, og senere om vi har besluttet at imødekomme forslaget eller har forkastet det.”
Hvad betyder InfoBoard for dit arbejde? ”InfoBoard er et meget godt ledelsesværktøj. Vi har i ledelsen mulighed for at kommunikere 24 timer i døgnet. Lørdag aften kan jeg sende en hilsen til produktionsholdet på fabrikken. Vi gør vigtige data fra vores produktionssystem synlige, så medarbejderne ved, hvornår vi er færdige med dagens slagtning, og om de skal arbejde over eller ej. Det brugte vi meget tid på at informere om tidligere. Nu sker det helt automatisk.
Jeg har også bidt mærke i, at vi førhen holdt tillidsmandsmøde hver uge i tre timer. Der var frustration på frustration. Nu får de løbende information, og tillidsmandsmøderne er reduceret til en gang om måneden i en time. Vi har også halveret antallet af medarbejdere, der søger jobs på andre virksomheder. I betragtning af at der er mangel på arbejdskraft, synes jeg, det er fint, at vi nu kan holde på medarbejderne. Det tror jeg også til dels skyldes større medarbejdertilfredshed, efter vi har fået en bredere informationsstruktur, hvor InfoBoards vil blive en vigtig brik i fremtiden.”
| | Hvorfor valgte I InfoBoard? ”Det var prisen. InfoBoard er et modulopbygget infosystem, så vi kunne komme i gang for rimelige penge. Vi havde skærme og skulle blot købe serverlicenser og computere til at styre systemet. Desuden har det været en positiv oplevelse, at VisionSign kom og viste, hvordan systemet kører på andre virksomheder. De har været gode inspiratorer – og så snakkede de vores produktionssprog.”
Fakta om Rose Poultry
- Rose Poultry er Danmarks største fjerkræsproducent
- Producerer 70 millioner kyllinger om året
- Producerer hele døgnet syv dage om ugen
- Har produktion i Skovsgaard, Vinderup og Padborg
- Slagtningen starter kl. 21.30 om aftenen og sker i toholdsskift.
- 320 arbejder i produktionen, 15 i vedligeholdelsesafdelingen og 25 er funktionærer i Skovsgaard
- Har LEAN-produktion
| |
|